Falkenberg Huse A/S bygger nye, individuelle huse i overensstemmelse med køberens ønsker. Hele processen fra idéfase til aflevering og ibrugtagning skal være en god oplevelse for huskøberen.
Faserne i husbyggeriet:
Sammen med huskøberen gennemgår vi husdrømmen baseret på huskøberens egne skitser og idéer eller på Falkenberg Huskoncepter – eller måske en kombination? Alle drømmene bliver vendt og vurderet.
Aftalen indgås, når det helt rigtige hus har set dagens lys på skitseplan, og derefter giver vi en fast pris på huset med udgangspunkt i den færdige tegning og materialesammensætning. Alle forhold gennemgås, så begge parter er enige om planen.
Køberen holdes løbende underrettet om husbyggeriet, og når der er brug for det, holdes der byggemøder, således at kunden forsikres om, at byggeriet går efter planen. Det er afgørende for os at overholde alle aftaler herunder at aflevere byggeriet til tiden.
Først ved indflytning betales huset, som altså i byggeperioden finansieres af os. Huset gennemgås, så afleveringen bliver helt uden overraskelser. Vi vil også have tilfredse kunder i det lange løb. Vi gennemfører naturligvis en 1-års gennemgang af huset. Det giver vore kunder ekstra tryghed.